Der findes næsten ikke noget bedre end tilfredsstillelsen af et rent badeværelse. Badeværelset er dog det rum, der ofte kræver mest rengøring og daglig vedligeholdelse. Her på siden giver vores rengøringsspecialister deres bud på, hvordan du hurtigt kan få et overblik over hvordan rengøring af badeværelset bliver udført mest effektivt.
Udfordringen er den manglende instruktion og vejledning om rengøringen af badeværelset
Ofte er det en udfordring, at vi ikke har en klar plan over, hvad der skal rengøres, og hvordan rengøringen skal foregå. Og det er vi i Racoon klar over. Derfor har vi samlet en række råd til, hvordan du hjemme hos dig selv rengør dit badeværelse.
På den måde kan du lave en behjælpelig plan over, hvordan du gør, så alle i hjemmet kan bidrage med rengøringen af badeværelset. Dermed sikrer du, at dit badeværelse får en regelmæssig rengøring.
Vejledning til rengøring af badeværeslse
Først og fremmest skal du til håndvask og spejlet bruge en opløsning af universalrengøringsmiddel og vand, skuresvamp, vinduesskraber og klude.
Overhæld spejlet og håndvasken med universalrens-opløsningen.
Vask håndvasken med en skuresvamp, skyl efter med koldt vand og tør den med en klud.
Skrab spejlet med en vinduesskraber og puds det efter med en tør klud.
Til baderummet skal du bruge en støvkost, fejekost/støvsuger, kalkfjerner, skuresvamp, gulvsæbe og klude.
Fjern først spindelvæv og støvet i loftet med en støvkost.
Støvsug eller fej gulvet.
Brug koldt vand og gør fliser samt brusearmaturet vådt.
Fjern kalken på fliserne og brusearmaturet ved hjælp af kalkfjerner.
Baderummet opskurres derefter med en skuresvamp.
Lad kalkfjerneren få lov at virke i få minutter inden det skylles væk.
Gulvet og afløbsristen opskurres også med en skuresvamp, så kalken fjernes.
Skyl alt kalken væk samtidigt ved at bruge koldt vand fra bruseren.
Tør baderummet med en tør klud.
Vask gulvet med en sæbe beregnet til gulv.
Til toilettet skal du bruge en wc-rens, skuresvamp, børste og universalrens.
Vask først toiletkummen og undersiden af brættet med wc-rens.
Skyl efter med koldt vand.
Hæld wc-rens rundt på kummen og under kanten af toilettet.
Lad det stå i 20 minutter.
Skrub så randen med børsten.
Vask ydersiden af toilettet med en universalrengøringsmiddel.
Skyl toilettet med koldt vand til sidst samtidig med at du skyller ud på toilettet.
Her ender du ud med et tiltalende, tilfredsstillende og tindrende baderum, som du kan nyde at bruge til hver en tid.
Undlad ikke rengøringen af dit badeværelse
Meget af det, du laver derhjemme, afbryder du med et smut på badeværelset. Badeværelset bruges således ofte, selvom vi ikke lægger mærke til det. Uanset hvor meget hverdagen presser på, er det derfor vigtigt at afsætte en lille stykke tid ugentligt til rengøringen af dit badeværelse.
I Racoon ved vi, hvor meget det betyder, at man kan få lov til at nyde et rent og nydeligt badeværelse. Derfor opfordrer vi, at du sætter en specifik formiddag af til rengøringen hver uge. Når først du bliver rutineret i rengøringen, vil du ikke synes, at det er energi- og tidskrævende. Det handler bare om at komme i gang med en uegentlig rutine.
Har du akut brug for en hjælpende hånd?
Hvad kan vi hos Racoon Rengøring & Ejendomsservice hjælpe dig med? Klik her og se vores ydelser. Vi udfører ydelser såsom trappevask og vinduespolering i København og omegn. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig. Du kan kontakte os på tlf.: 70 275 475 fra mandag til fredag mellem kl. 8-16.
Glem ikke at besøg vores sociale medier, så du kan lære Racoon bedre at kende: